Kirurgisk Funktion Nykøbing Falster

Kirurgisk Funktion Nykøbing Falster

De kirurgiske funktioner på Nykøbing Falster Sygehus har siden 2018 været bemandet af læger ansat på Kirurgisk afdeling på Sjællands Universitets Hospital. De fleste læger dækker funktioner på begge matrikler.

Vi dækker
• 5-6 ambulatorier ugentligt
• 8 Sammedagskirurgiske operationsstuer ugentligt
• 1 akut operationsstue hele døgnet
• Akut modtagelse og behandling af alle kirurgiske patienter
• 11 sengepladser på afdelingen for mave- og tarmsygdomme
• 7 sengepladser i akut afdelingen

 Alle afdelingens sammedagskirurgiske operationer udføres på Nykøbing Falster Sygehus, mens operationer der kræver indlæggelse efter operationen udføres på Sjællands Universitets Hospital.
Du vil derfor som patient kunne opleve at din operation planlægges på en anden matrikel end din ambulante forundersøgelse. Ligesom du vil kunne møde den samme læge i ambulatoriet i Køge, og på operationsgangen i Nykøbing Falster.

 Mindre akutte operationer med kort indlæggelsestid udføres i Nykøbing Falster. Mens patienter med behov for større akutte operationer, i hele døgnet bliver flyttet til hhv. Sjællands Universitets Hospital og Slagelse Sygehus.

De hyppigste sygdomme vi behandler på Nykøbings Falster sygehus er: 

• Lyske, navle, ar og andre bugvægsbrok
• Galdestenssygdom
• Rifter ved endetarmsåbningen
• Bylder
• Hårrede mellem balderne (pilonidal cyste)
• Fedtknuder
• Blindtarmsbetændelse
• Divertikelsygdom i tyktarmen
• Betændelse i bugspytskirtlen
• Behandling af sammenklappet lunge
• Udredning for mavesmerter
• Udredning for vægttab
• Opfølgning på akutte forløb efter udskrivelsen
• Sårkontrol ved læge eller sygeplejerske
• Forundersøgelse inden visse typer kikkertundersøgelser
• Stomi (sygepleje efter operation samt videre opfølgning)
• Selvstændige sygeplejeambulatorier (sårkontrol, suturfjernelse, hæmoride og obstipationspatienter, kontrol af analfistler, drænfjernelse, opfølgende telefonsamtaler- præ og postoperativt)

Præsentation af nøglemedarbejdere

Den kirurgiske funktion i Nykøbing er et samarbejde med medicinsk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus.

Afsnitsledelse

Photo by Claus Sall (www.claussall.com) 2020

Henrik Møller Ledende overlæge

Afsnitsledelse

Ledende overlæge for Kirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital siden 2013. Indgår i afdelingsledelsen for Kirurgisk afdeling sammen med den ledende oversygeplejerske. Har desuden lægeligt ansvar for den kirurgiske funktion på Nykøbing Falster Sygehus. Er uddannet kirurg, og er certificeret kolorektal kirurg (kirurgi på tyk-og endetarm) samt i robotkirurgi. Tidligere ansættelser som kirurg ved Herlev Hospital, Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital. Uddannet som læge fra Københavns Universitet.
Photo by Claus Sall (www.claussall.com) 2020

Anna Lykke

Områdeansvarlig overlæge

Uddannet læge i 2003 fra Københavns Universitet; Speciallæge i Kirurgi 2014. Ansat på Sjællands Universitets Hospital siden 2014.
Ansvarlig for kirurgisk ambulatorie og de kirurgiske funktioner på Nykøbing Falster Sygehus.

I mine kliniske funktioner har mit fokus været herniekirurgi og jeg mestre både åben og laparoskopiske teknikker.

Forskningsmæssigt har jeg beskæftiget mig med komplikationer til operationer for navlebrok og forebyggelse af stomibrok hos akutte patienter.

Jeg stræber efter at skabe rammerne for gode forløb på tværs af afdelingens forskellige funktioner og matrikler. Samt at sikre gode patient forløb med udgangspunkt i dit individuelle behov. 

Kit Funch Bergmann

Afdelingssygeplejerske i Nykøbing Falster Sygehus

Har været ansat i kirurgisk afdeling siden 2017. Gastroenheden, Nykøbing F Sygehus.

Gastoenheden består af: Afsnit for mave-tarm sygdomme, Kirurgisk ambulatorium, Afsnit for kikkert undersøgelser, Medicinsk dagafsnit og Medicinsk Gasto ambulatorium.

Vi er et lederteam på 3 afdelingssygeplejersker i Gastroenheden. Mit hovedansvarsområde er Kirurgisk ambulatorium og Afsnit for kikkertundersøgelser.

Jeg har i forskellige stillinger, beskæftiget mig med det kirurgiske speciale og det ambulante patientforløb, det meste af mit arbejdsliv. Som leder har jeg stor fokus på at sikre en kontinuerlig høj sygeplejefaglig kvalitet samt et godt og sundt arbejdsmiljø til gavn for medarbejdere og patienter.

Vi er et dedikeret team bestående af sekretærer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, serviceassistenter, reservelæger, speciallæger og overlæger som arbejder tæt sammen. Afdelingens speciallæger og yngre læger under uddannelse har alle deres gang i ambulatorierne sammen med sygeplejestuderende og medicinstuderende.

Scroll til toppen