For læger

Vision for uddannelse i afdelingen

Kirurgisk afdeling er en travl afdeling, hvor du får mulighed til at tilegne dig mange færdigheder gennem selvstændige funktioner og med daglig supervision. Vi prioriterer struktureret uddannelse og trygge rammer. 

I kirurgisk afdeling er der er høj faglighed både ved konferencer og i arbejdet på sengeafsnit, ambulatorier, operationsstuer og i endoskopien. Vi planlægger individuelle forløb ud fra den enkelte uddannelsessøgendes kompetencer og interesser lige fra KBU til endt hoveduddannelse i Kirurgi. 

Vi gør os umage for at tilbyde et godt uddannelsesmiljø tilpasset dig og vi forventer samtidigt, at du bidrager aktivt til egen læring. Kirurgisk afdeling er afdelingen for dig, som både kan og vil.


Billederamme_blå_Tegnebræt 1

Organisering og tilrettelæggelse af uddannelse

Afdelingen har 2 uddannelsesansvarlige overlæger og 5 uddannelseskoordinerende yngre læger og 7 kliniske lektorer.
De uddannelsesansvarlige overlæger har ansvaret for den postgraduate uddannelse og lektorerne for den prægraduate.

Alle uddannelsessøgende læger introduktions – eller hoveduddannelsesforløb får tildelt en vejleder fra første dag. Der afholdes uddannelsessamtaler indenfor 14 dage og efterfølgende statussamtaler, midtvejsevaluering og slutsamtaler. Alle mellemvagter får tildelt en vejleder til planlægning af deres uddannelse frem mod klassificeret stilling. Alle øvrige læger er kliniske vejledere og supervisorer.

Der er uddannelsesprogrammer for alle uddannelsesforløb i afdelingen, både KBU-læger, Introduktionslæger og HU-læger. Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i kirurgi, gynækologi og plastikkirurgi.

Individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i samarbejde med hovedvejlederen. Ved vagtplanlægningen tages der hensyn til uddannelsesplanen mhp. at optimere den yngre læges oplæring. Din uddannelse i afdelingen vil rumme fokuserede ophold i afdelingens forskellige teams. Dokumentation for uddannelsesforløbet sker i logbog.net for klassificerede stillings-ansættelser.

Læringsmuligheder i kirurgisk afdeling

Der er mulighed for ansættelse i kirurgisk afdeling både præ- og postgraduat. I disse stillinger vil vi forsøge at planlægge en struktureret oplæring på vej mod klassificeret stilling.

Kort interview /videoklip med stud.med.vikar, præ-KBU/I eller post-I læger om oplæringsforløb.

Tilrettelæggelse af uddannelse

De ansatte yngre læger placeres i vagtlag efter kompetencer. Kirurgisk uddannelse foregår på både NFS og SUH Køge.

Der er en forvagt, mellemvagt og en bagvagt i huset hele døgnet på SUH Køge, en for- og en bagvagt i NFS.  Der er to overlæger i tilkald, én fra øvre og én fra nedre team.

Mulige karriereveje

Vi er en voksende afdeling med kontinuerligt mange regionsfunktioner og ser os selv som en innovativ og aktiv del af  Sjællands Universitets Hospital. Både Akut kirurgisk team, øvre – og nedre team samt Endoskopi har brug for dygtige speciallæger. Vi skræddersyer ofte HU-lægers sidste år til oplæring i særlige færdigheder, som de og Kirurgisk afdeling ønsker for at kunne yde en sublim kvalitet i patientbehandlingen.

De kliniske lektorer og øvrige speciallæger støtter gerne op om alle interessante forskningsidéer lige fra en kasuistik til større projekter. Dette sker i vores Forskningsenhed CSS, hvor forskningsinteresserede vil kunne få vejledning til at fuldføre egne eller del-projekter. Mange af vores læger har startet deres forskningskarriere i en stilling, som yngre læge i afdelingen.

Afdelingslæger vil blive ansat til specifikt team ud fra profil og kompetencer, og bliver tilbudt mentorordning indenfor teamet for at fremme deres videre udvikling og efteruddannelse. Vi tror på, at man udvikler sig bedst og hurtigst ved at få ansvar og arbejde med opgaven som interesserer én. Derfor afholder du en gang årligt et møde med den ledende overlæge, hvor I sammen lægger din karriereplan.

Billederamme_blå_Tegnebræt 1

Introduktion til kirurgisk afdeling

Den første dag deltager den nyansatte i hospitalets fælles introduktion (dog kun hvis man ikke har været ansat på hospitalet inden for det sidste år).

På fællesintroduktionen præsenteres man for SUH’s visioner for patientbehandling, hjertestopbehandling, brandslukning, LPR og andre vidensbanker, SP og nogle af hospitalets forskellige funktioner og afdelinger. 

Næste dag i afdelingen byder vi på morgenmad efter morgenkonferencen, og her vil man blive præsenteret for sine kolleger og få en rundvisning samt introduktion til afdelingen og garderobe og tøj mm. Desuden også brugertilpasning til kirurgisk afdelings SP præferenceliste, smartphrases mv., information om KMD lønsystemet, information om NFS logistik og dagsfunktioner.

Individuelle uddannelsesplaner bliver lagt hurtigst muligt efter ansættelsen sammen med vejlederen, og arbejdsopgaver og selvstændige funktioner planlægges i forhold til dine kompetencer.

Du får selvstændig vagt, når du kender husets rutinefunktioner og logistik. De første 14 dage er man med som ekstra til diverse funktioner mhp. oplæring.

Simulationstræning, MDT og interne kurser

Dagen starter med morgenkonference kl. 08:00-08:15 i kirurgisk konferencerum, Opgang 10, 1. sal. Derefter røntgen konference.

MDT (Multi-Disciplinær Team) – konference med gennemgang af afdelingens colorectal-cancer-patienter (CRC) er hver mandag og torsdag 08:00-09:00. 

MDT – konference for inflammatorisk tarmsygdom (IBD) hver torsdag kl. 14:30-15:00

MDT – konference for hernier hver 1. torsdag i måneden kl. 14:30-15:00

MDT – konference for benigne polypper hver onsdag kl. 08:00

Hver tirsdag kl. 08:15-08:45 er der intern undervisning i konferencerummet. Hver onsdag kl. 15.15-15:30 er der Journal Club – hvor de uddannelsessøgende læger fårmulighed for at fremlægge små eller store projekter, udvalgte faglige emner, sygehistorier o.l. 

Anden tirsdag hver måned er der Staff meeting for alle på SUH kl. 08:25-09:00 i det Store Auditorium.

Hver torsdag i lige uger er der undervisning af forvagter (KBU og uklassificerede yngre læger samt vikarer) i kirurgiske temaer kl. 08.15-09:00, og sidste torsdag i måneden er der Ultralydsundervisning, kl. 14:00-15:24. Hver fredag er der undervisning for yngre læge – og især forskningsansatte i Forskningsenheden kl. 08:45-09:00.

Der er tilbud om tværfaglig simulationstræning to gange om året og hver måned er der planlagt interne færdighedskurser; (sutur – og knudeteknik, pleuradrænsanlæggelse, laparoskopisk operations-simulation, anastomose-syningskurser og FAST Ultralydstræning). Der arrangeres desuden 2 årlige grisekurser med deltagelse af introduktions – og HU-læger.

Som yngre læge får du også mulighed for at deltage i relevante kurser nationalt og internationalt (ATLS, Davos)

I NFS er der også undervisningstilbud til yngre læger bl.a. i akutafdelingen hver 1. og 3. fredag kl. 08.15-08:45 og tværfaglig undervisning hver 4. og 5. fredag i Personalestuen på kirurgisk sengeafsnit. Hver 2. fredag i måneden er der Staff meeting.

Ansøgning om deltagelse i relevante kurser og konferencer/kongresser behandles imødekommende af den ledende overlæge, vagtplanlægger og UAO.

Fokuserede ophold og uddannelsesdage afvikles efter aftale med vagtplanlægger og UAO.

Scroll til toppen