Specialiserede funktioner
CELS – Combined Endoscopic Laparoscopic Surgery
CELS er en ny operationsteknik som kan anvendes til fjernelse af svært tilgængelige godartede polypper i tyktarmen og i enkelte tilfælde også små kræftknuder i tyktarmen. Vi kombinerer teknikkerne fra almindelige kikkertundersøgelser (koloskopi) indvendigt i tarmen og laparoskopisk kirurgi. CELS teknikken er skånsom, da det kun er en mindre del af tyktarmen, der fjernes. Hermed opnås kortere indlæggelsestid, færre smerter og hurtigere bedring end ved en almindelig tyktarms-operation.
CELS indgrebet udføres ved en kombination af kikkertoperation i bughulen (LINK-laparoskopi) og kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Afhængig af forandringen er det enten muligt at fjerne polyppen indefra eller som en kile-udskæring udefra.
Du skal udrenses til indgrebet, der udføres i fuld bedøvelse af minimum to speciallæger. Vi forventer at du kan udskrives samme dag, men der kan være behov for indlæggelse til dagen efter.
ICG farvning
Indocyanin grøn (ICG) er et jodbaseret farvestof vi bl.a. anvender til at vurdere blodgennemstrømningen i tarmen og det omgivende væv.
Når vi foretager sammensyning af to tarmender er det helt afgørende, at blodforsyningen til tarmenderne er optimal, for at sikre en god heling uden utætheder i sammensyningen. Det sikrer vi os ved at undersøge om det kan bløde fra de tarmender vi skal sy sammen. Som en ekstra undersøgelse og sikkerhed for god blodforsyning, eller i tilfælde hvor vi er usikre på blodforsyningen, kan vi indsprøjte få ml ICG i en blodåre under operationen. Derefter belyser vi vævet med nær-infrarødt lys, som er en integreret del af lyskilden ved robotkirurgi. Hvis vævet er med tilfredsstillende blødgennemstrømning, vil det blive selvlysende grønt.
ICG kan også anvendes til at påvise andre strukturer i bughulen. Eksempelvis kan lymfeknuder i relation til tarmen og evt. kræftknuder visualiseres hvis de optager ICG og belyses med nær-infrarødt lys.
Fjernelse af lymfeknuder langs aorta – para-aortikal lymfeknudedissektion
Ved standardoperation for tyk- eller endetarmskræft lades lymfeknuderne langs legemspulsåren aorta urørt, da de sjældent er medinddraget i kræftsygdommen. Ved meget udredt kræftsygdom i kroppen kan disse lymfeknuder også være involveret, men da der ofte også er spredning af sygdommen til andre organer, vil den bedste behandling ofte bestå i behandling med kemoterapi. I sjældne tilfælde ses dog isoleret sygdom i disse lymfeknuder (udover kræftknuden i tarmen) uden tegn til spredning i kroppen i øvrigt (1,3-1,7% af alle tilfælde).
Her kan operativ fjernelse af lymfeknuderne i særligt udvalgte tilfælde være gavnlig for langtidsoverlevelsen. Behandlingen er fortsat kontroversiel da effekten fortsat ikke er tilstrækkelig dokumenteret som ved andre behandlinger. I en større litteraturgennemgang fra 2016 konkluderer man dog, at para-aortikal lymfeknudedissektion medfører en overlevelsesgevinst sammenlignet med palliativ (lindrende) behandling med kemoterapi1.
På SUH tilbyder vi udvalgte patienter med para-aortikale lymfeknudemetastaser, enten i forbindelse med den primære diagnostik eller isoleret recidiv efter primær operation, para-aortikal lymfeknudedissektion fra nyreveneniveau til bækkenet.
1 Surg Oncol. (2016);25:411-418.
Robotoperation
Siden 2013 har vi haft Da Vinci robotteknologi til rådighed ved operationer for tyk- og endetarmskræft. Vi anvender robotten til ca. 30% af vores operationer. Robotkirurgi kan ses som næste generation indenfor laparoskopisk kirurgi og repræsenterer den nyeste teknologiske udvikling indenfor minimal invasiv kirurgi.
Robotten anvender ”master and slave” princippet. Det vil sige, at det stadig er kirurgen der styrer robotten, men der er koblet en avanceret computer ind imellem kirurgen og patienten. På samme måde som man kender det fra luftfart, hvor det stadig er piloten der styrer flyet, men der er koblet en computer ind imellem piloten og vingerne/motorerne. På den måde kan vi drage fordel af computerteknologien under operationerne.
Når robotten er koblet til operationsinstrumenterne i patienten, sidder kirurgen i en konsol et par meter fra operationelejet og opererer og styrer alle instrumenter, mens en assistent sidder ved siden af patienten og overvåger robotten.
Selve operationen er den samme som ved laparoskopisk kikkertkirurgi, men der er en række fordele ved robotassisteret kirurgi. Billedet som kirurgen ser er 3D og da instrumenterne har ”håndledsfunktion” kan man laver mere præcise og avancerede bevægelser og dermed operere mere præcist og detaljeret.
Vi anvender robotten til operationer på endetarmen ved komplicerede operationer i den øvre del af bughulen samt ved visse brokoperationer.
Billede af kirurgen ´patient-site´ ved robotinstrumenterne tæt på patienten
Billede af kirurg i operationskonsollen
Billede af kirurgen ´patient-site´ ved robotinstrumenterne tæt på patienten
