Intrakorporal vs. ekstrakorporal anastomose (sammensyning)

I forbindelse med fjernelse af et større eller mindre stykke af tarmen, skal vi i de fleste tilfælde sætte tarmenderne sammen igen ved en sammensyning eller –klipsning. Det kan gøres på forskellige måder, afhængig af hvilke tarmstykker der skal sættes sammen, de anatomiske forhold, overvægt og flere andre forhold.

Vi kan vælge at foretage sammensyningen håndsyet, alternativt hæftes tarmene sammen med titanium klips. Sammensyningen kan foretages intrakorporalt, det vil sige at hele proceduren gennemføres ”inde” i maven, og efterfølgende fjernes tarmstykket gennem et passende snit i bugvæggen. Man kan også vælge at foretage sammensyningen ekstrakorporalt, det vil sige at sammensyningen foregår ”uden på” maven gennem et passende snit. De to metoder er ligeværdige i forhold til tarmfunktionen og risikoen for komplikationer efter operationen. Det er uvist om den intrakorporale anastomose medfører færre smerter og sænker risikoen for lungeproblemer efter operationen, men det undersøges bl.a. i et forskningsforsøg ”INEXA” i afdelingen (LINK Forskning A3).

Scroll til toppen