Senfølger efter tyk- og endetarmsoperation

Når man taler om senfølger efter tyk- og endetarmsoperation, er det vanligvis gener som er tilstede mere end 30 dage efter operationen. Symptomerne kan opstå hos patienter der er opereret for kræft men også efter operation for andre godartede lidelser. Symptomerne kan inddeles i

  • Afføringsændringer
  • Vandladningsforstyrrelser
  • Seksuelle problemer
  • Ar-brok

Generelt er risikoen for senfølger størst efter operationer på/nær endetarmen og mindre ved operation højere oppe på tyktarmen. Det skyldes, at man ved operation på endetarmen opererer i et område tæt på de nerver som styrer tarmtømning, vandladning og den seksuelle funktion. Derudover har endetarmens reservoir-funktion stor betydning for de afføringsændringer som mange oplever efter fjernelse af endetarmen.

Scroll til toppen