Henvisning
Der skelnes mellem to former for fremfald ved endetarmsåbningen, nemlig analprolaps og rektalprolaps.
Analprolaps er et fremfald af en mindre del af det yderste lag (slimhinden) fra endetarmen og skal behandles som hæmorider, mens rektalprolaps er et fremfald af hele endetarmen og ofte kræver operation.
Patienter med rektalprolaps bemærker oftest noget der fylder ved endetarmen i forbindelse med afføring, når man hoster eller griner, eller når man sidder på hug eller står op længe. Der kan opstå ømhed, kløe og blødning i området på grund af vanskeligheder med hygiejne. Flere patienter med rektalprolaps har haft langvarig forstoppelse.
Som regel kommer tarmen på plads af sig selv, men det kan være nødvendigt at trykke den op igen manuelt. I sjældne tilfælde kan man ikke selv presse fremfaldet tilbage og det kan være behov for akut lægevurdering.
Ved symptomer på rektalprolaps vil din egen læge typisk henvise dig til en kikkertundersøgelse og/eller direkte til os til videre undersøgelse og vurdering.
Forundersøgelse i ambulatoriet
Inden dit fremmøde i ambulatoriet vil der ofte være foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen for at udelukke anden sygdom i tarmen som polypper, kræft eller lignende (LINK-KOLOSKOPI). I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt at foretage en scanning, afhængig af dine symptomer.
Lægen spørger ind til dine gener og varigheden af disse, samt eventuelle øvrige helbredsproblemer. Derudover vil der blive foretaget en undersøgelse af området omkring endetarmsåbningen. Dette foregår typisk på en bækkenstol, hvor man kan fremprovokere tarmfremfaldet. Det kan i nogle situationer være hensigtsmæssigt at medbringe evt. billeder af fremfaldet.
Valg af behandling
Vi beslutter sammen med dig, baseret på dine gener, fremfaldets størrelse og din almene helbredstilstand i øvrigt, om der skal foretages en operation og hvilken effekt man kan forvente. En gavnlig effekt ved behandling skal altid opvejes mod risikoen for komplikationer ved en operation.
I tilfælde med forstoppelse vil man behandle dette før man tager stilling til evt. operation. Dette vil typisk være ved at sørge for at drikke nok væske, dyrke motion, have gode toiletvaner og eventuelt bruge afføringsmidler.
Forberedelse og indlæggelsesforløb (ERAS)
Læs mere om ERAS (LINK-Operationsforberedelse og indlæggelsesforløb (ERAS))
Operation
Rektalprolaps behandles med kirurgi. Der findes flere forskellige typer af operationsteknikker. Vi anvender oftest en kikkertoperation (laparoskopi eller robot-assisteret laparoskopi). Operationen foregår i fuld bedøvelse, kikkertinstrumenterne indføres gennem 4-5 huller i maven, endetarmen frigøres, et kunstnet fastsyes på forsiden af endetarmen, der trækkes op og fikseres til forsiden af korsbenet (laparoskopisk rektopexi). I sjældne tilfælde opererer man udefra ved at fjerne det stykke af tarmen der falder ud (Delorme og Altemeier operationer).
Udskrivelse
Når du i dagene efter operationen har fået det så godt, så du kan bevæge dig rundt, kan spise og drikke, har funktion af tarmen (luft eller afføring), ikke har for ondt og er tryg ved din tilstand, vil vi udskrive dig fra afdelingen. De fleste udskrives efter 1-3 dage.
Kontrol efter operationen
Vi vil kontakte dig telefonisk 3 måneder efter operationen for at høre hvordan du har det og om du har oplevet tilbagefald eller har andre gener. Tilstanden har desværre en risiko for at komme igen og sker ca. for 1 ud af 10 patienter. Det kan både ske kort tid efter operationen og flere år senere. I de tilfælde vurderer vi om en eventuelt ny operation er mulig og vil kunne hjælpe dig.
