10 % af befolkningen har galdesten. Galdestensproblemer er en hyppig årsag til indlæggelse på A2. Under indlæggelsen vil behandle dine smerter og samtidig behandle årsagen til dem. Enkelte galdestenslidelser kan behandles med antibiotika og smertestillende medicin, men i nogle tilfælde er operation nødvendig.
For at finde årsagen og for at kunne behandle dig korrekt vil der ofte skulle laves én eller flere forskellige scanninger:
Ultralyds-scanning
Ultralydsskanning er en smertefri undersøgelse, hvor man fører et lydhoved hen over maveregionen.
CT-scanning
CT-skanning (computer tomografi) giver detaljerede billeder af kroppens organer. Skanneren danner snitflader af kroppen.
MR-scanning
MR-skanning (magnetisk resonans) danner detaljerede billeder af kroppens organer ved hjælp af et magnetfelt.
De hyppigste galdestens-sygdomme er
Galdestensanfald:
Galdestendsanfald opstår ofte når mindre galdesten passerer gennem galdegangen og ned mod tolvfingertarmen. Kan også opstå, hvis der er mange sten i galdeblæren. De fleste galdesten giver dog ingen symptomer.
Galdeblærebetændelse (”Cholecystitis”):
Galdesten er den hyppigste årsag til betændelse i galdeblæren, og optræder når en eller flere sten blokerer afløbet af galde fra galdeblæren.
I nogle tilfælde skal der foretages kikkert-procedurer for at fjerne galdesten. Det er en såkaldt ERCP.
ERCP er en specialiseret kikkertundersøgelse med en bøjelig kikkert, og hvor man med kontrast får overblik over de dybe galdegange.
Operation:
Som tidligere nævnt er det nogen gange nødvendigt at fjerne galdeblæren ved en operation . Vi laver ca 400 af disse operationer om året. Du vil i nogle tilfælde skulle opereres akut. Andre gange er det en fordel af vente nogle uger/måneder – det afhænger af din sygdom.
Forventet indlæggelse: 2-4 dage
Hvad er galdestenssygdom?
Galdesten er sten, der dannes i galdeblæren eller galdevejene, og består hyppigst af kolesterol. Galdesten kan variere i størrelse fra få millimeter til flere centimeter.
Der er flere risikofaktorer for udvikling af galdesten. Disse inkluderer overvægt, kvindeligt køn, graviditet, sukkersyge, stort vægttab over kort tid og højt fedtindhold i blodet.
Hyppigheden af galdesten er stigende i Danmark og findes langt overvejende blandt kvinder. Forekomsten af galdesten øges med alderen.
Hvad er symptomerne på galdestenssygdom?
Langt de fleste galdesten befinder sig i galdeblæren og giver ingen symptomer, men nogle patienter får kraftige anfaldsvise smerter lokaliseret under ribbenene på højre side af maven, med udstråling til ryg og hø skulder. Smerteanfaldende kan vare fra få minutter til flere timer. Man kan have alt fra et til gentagne galdestensanfald. Nogle oplever at anfaldene udløses af visse typer af mad og hos andre kommer anfaldene helt uden varsel.
Hvis du har mistanke om, at du har haft galdestensanfald kan du kontakte egen læge. Denne kan vejlede dig i smertestillende medicin og evt. bestille en ultralydsscanning af din mave for at se, om du har galdesten.
Hvordan diagnosticeres galdestenssygdom?
Alle patienter mistænkt for galdestenssygdom skal undersøges med ultralyd. Ved mistanke om sten i de dybe galdegange, eller hvis der er behov for yderligere afklaringer, suppleres udredningen med en MR-scanning af galdevejene.
Hvis du har hyppige galdestensanfald, som er hæmmende for din livskvalitet, kan du blive henvist af din egen læge mhp. samtale om fjernelse af din galdeblære. Vi anbefaler at der foreligger en ultralydsscanning af en speciallæge hvor der er set galdesten inden man henvises.
Du skal altid henvises af egen læge eller vagtlæge, hvis du skal vurderes af en læge på sygehuset. Lægen vurderer, om der er grund til at blive set på sygehuset akut.
Galdesten kan føre til at man får betændelse i galdeblæren, hvor man udover mere konstante smerter også får feber. Ved mistanke om betændelse i galdeblæren skal man kontakte læge da behandlingen ofte er akut operation. Patienter med en sten i galdegangene kan risikere at galdeafløbet til tolvfingertarmen blokeres og dermed ophobes galde i kroppen og man bliver gul i huden (gulsot), afføringen bliver lys og urinen mørk.
Hvis du oplever følgende skal du kontakte læge hurtigt:
Galdestensanfald, der varer over 6 timer og som ikke kan brydes med smertestillende medicin.
Galdestensanfald og samtidig feber/kulderystelser
Smerter, gulsot, colafarvet urin og helt lys afføring
Hvordan behandles patienter med galdestenssygdom?
Patienter med symptomgivende galdesten tilbydes planlagt operation. Planlagte operationer udføres typisk som et dagkirurgisk indgreb hvor det forventes at man går hjem samme dag, som man opereres. Patienter med betændelse af galdeblæren vil i de fleste tilfælde blive opereret akut dagen efter indlæggelse. Alle operationer foregår i fuld bedøvelse.
Mere end 95% af operationerne gennemføres med kikkertkirurgi. Hvis der er sten i de dybe galdeveje opereres patienterne med kombinations procedure hvor man samtidigt med at man fjerner galdeblæren med kikkert kirurgi gennem 4 huller i bugvæggen også fjerner sten i de dybe galdeveje via en kikkert som føres gennem munden spiserør og mavesæk ned til galdegangens indløb i tolvfingertarmen med fine instrumenter kan fjerne stenene.
Behandlingen afhænger af flere individuelle faktorer og dermed varierer risikoen forbundet ved galdeoperation fra patient til patient betydeligt. Du vil derfor blive informeret om hvad en operation vil have af betydning for dig når du møder til samtale med kirurgen forud for en evt. operation.
