Lateral bækkenlymfeknude dissektion ved endetarmskræft

8-20 % af alle patienter med nydiagnosticeret kræft i endetarmen har spredning til lymfeknuder langs de store blodkar på bækkenets inderside og disse fjernes ikke ved en standardoperation.
Flere studier tyder på, at disse lymfeknuder er en hyppig årsag til tilbagefald af sygdommen selv efter operation og strålebehandling. Størrelsen af lymfeknuderne på diagnosetidspunktet betydning for risikoen for tilbagefald.
Vi anvender magnet resonans (MR) scanning af bækkenet og endetarmen til diagnostik og risikovurdering af disse lymfeknuder.

Afhængig af hvilken grænse (størres af lymfeknuden i millimeter) man anvender som kriterium for syge lymfeknuder, opnås højere eller lavere sikkerhed for, om lymfeknuden også er syg/kræftramt. Man kan desværre ikke i dag tage prøver fra disse lymfeknuder og undersøge om de indeholder kræftceller.
Selve indgrebet med fjernelse af lymfeknuderne på bækkenvæggen kaldes ´lateral bækkenlymfeknudedissektion´, og det er vist, at robot-operation giver mindre risiko for vandladningsproblemer efter operationen end almindelig kikkertkirurgi og bedre overlevelse uden tilbagefald end ved åben operation.

På SUH tilbyder vi alle patienter med endetarmskræft og mistanke om involvering af lymfeknuder på bækkenvæggen forudgående strålebehandling inden operation. Såfremt lymfeknuderne fortsat er forstørrede eller fremtræder suspekte efter strålebehandlingen, vurderet på en ny MR-scanning, tilbyder vi fjernelse af lymfeknuderne i forbindelse med operationen for endetarmskræft. Operationen foregår som en robot-assisteret operation (LINK). Hvis lymfeknuderne er forsvundet eller reduceret væsentligt i størrelse efter strålebehandlingen, vil vi ofte betragter lymfeknuderne som ”steriliseret” af strålebehandlingen, og det er ikke nødvendigt at fjerne dem i forbindelse med operationen.

For mere detaljeret information læs eventuelt (LINK) Podcast.

Scroll til toppen